Mærsk forgreb sig på Iraks genopbygning

Syv måneder før USAs angreb på Irak i 2003 fik Maersk kontrakt med Pentagon på driften af fragtskibe med ammunition og tanks til den kommende krig. Dette blev ugen efter "afsløret" igen af New York Times under store overskrifter, hvilket viser at aftalen var kontroversiel for USA.

Maersks direkte samarbejde med USAs militær startede i denne omgang allerede under Golfkrigen i 1990, hvor rederiet vederlagsfrit stillede transport til rådighed - og fik en medalje af USA for indsatsen.

Den 1. maj 2003 erklærede George W. Bush: Mission Accomplished - den militære erobring af Irak var overstået. Kun en uges tid efter mødtes statsminister Anders Fogh Rasmussen og ledende danske erhvervsfolk i Washington med præsident Bush og repræsentanter for det amerikanske forsvarsministerium - samt med førende amerikanske koncerner inden for forsvar og sikkerhed.

Mødets formål var kontrakter til dansk erhvervsliv som fordeling af krigsbyttet. Mange danske firmaer arbejdede ihærdigt for at få del i de gigantiske ordrer til genopbygningen af Irak, og på få måneder fordoblede danske firmaer deres kontrakter i Irak. Det hjalp meget at USA havde besluttet at kun de lande, der kæmpede med i krigen, kunne få andel i amerikanske bistandsprojekter.

Maersk var tyvstartet, og havde allerede dagen efter den formodede krigsafslutning fået en milliardordre fra Lockheed Martin på transport på verdensplan af F-35 kampflyet.

I månederne efter etablerede USA organisationen ORHA, der skulle stå for genopbygningen af Irak. Danmark kom til at styre et af fire distrikter, og langt senere fandt Storbritanniens Chilcot-undersøgelse nogle noter fra juni 2003 om de givtige forretningsmuligheder, som Danmark og Maersk utidigt havde kastet sig over i Irak:

"The UK Deputy ... advised that Denmark was keen to capitalise commercially from its leading role in the South (although Ambassador Olsen was at pains to distance himself from that effort). Many of the Danish staff in ORHA South [Office for Reconstruction and Humanitarian Assistance] were sponsored by private companies [there are currently three senior managers from (Maersk]. Although they had agreed not to pursue commercial opportunities while working in ORHA, they were focusing their attention and expertise in areas which might offer commercial opportunities."

Storbritannien konkluderede, at den danske foretagsomhed burde kopieres.

Mærsk hævdede i juni 2003 at have fået en usædvanligt indbringende 25-års aftale på at drive containerhavnen Khor Az-Zubayr i det sydlige Irak. USAs Irak-administration afviste at kontrakten var gyldig, og det samme gjorde den danske guvernør i Basra - der var Ole Wøhlers Olsen, som er nævnt i citatet ovenfor.

I denne sag uddelte USA ingen medaljer, og Maersk blev i stedet kaldt "skamløs, grådig og løgnagtig". Maersk måtte efter konflikter og retssager med de lokale myndigheder forlade havnen og neddrosle aktiviteterne i Irak fra 2005.

Fra 2008 begyndte Maersk igen at sejle til Irak og byde på oliekontrakter i landet, og satsede på at tjene milliarder på olie. I 2017 blev Maersks olie- og gasaftaler solgt fra til olieselskabet Total, inklusive de irakiske muligheder.